Gå til indhold

Sverige som marked

Sverige udgør et nærmarked fyldt med muligheder for SMV'er og store virksomheder. En god indgang til det svenske marked afhænger i høj grad af kendskab til markedet. På denne side finder du en introduktion til det svenske marked, til udviklingen i centrale sektorer, markedsmuligheder mm.

OpdatereT 5/10/2021 Hvorfor Sverige?

Sverige er Danmarks tredjestørste eksportmarked (efter Tyskland og USA) med en årlig eksport på ca. 125 mia. DKK (2021). Sverige er dog klart det største eksportmarked målt pr. indbygger.

Generelt ligner svenskernes forbrugsmønster meget danskernes. I 2021 brugte hver svensker i gennemsnit ca. 12.000 DKK på danske varer og tjenester, hvilket er omkring seks gange så meget som tyskerne.
 

Eksporten til Sverige gør Danmark til den 4. største importpartner for Sverige. Der er altså gode muligheder for danske virksomheder på det svenske marked.

Centrale sektorer
Sverige er et af Danmarks største markeder, når det kommer til tjenester inden for computer- og data samt rådgivningstjenester som virksomhedsrådgivning mm. Dette skyldes blandt andet, at det svenske og danske sprog minder om hinanden. Herudover er der kulturelle ligheder mellem landene, hvilket gør det nemmere for danske virksomheder at sælge rådgivningstjenester til Sverige. 

Tilmed består eksporten til vores svenske naboer i høj grad af olie gas, fødevarer, medicin og beklædning.

Markedsmuligheder for virksomheder
Skatteforholdene er forretningsvenlige i Sverige. Virksomhedsskatten er på 20,6% og er konkurrencedygtig efter EU-standarder, og der findes også andre fordelagtige skattemekanismer for erhvervslivet.

Sammen med den stabile økonomi og den geografiske placering som naboland til Danmark, udgør det svenske marked altså en oplagt mulighed som en del af danske virksomheders internationaliseringsstrategi.

Kigger din virksomhed mod Sverige og har brug for hjælp og vejledning? Lad Trade Council i Sverige være jeres strategiske partner. Kontakt os 
her.

Kilder:

Sverige er afgørende for dansk eksport - DI (danskindustri.dk)

Situationsrapport fra eksportmarkedet Sverige (thetradecouncil.dk) 

Facts om Sverige:

  • 10,5 millioner indbyggere fordelt over 450.295 kvadratkilometer
  • Største byer: Stockholm, Göteborg og Malmö
  • BNP-vækst: -0,2 % i 2023
  • Inflation: 2,6 % i juni 2024
  • Arbejdsløshed: 7,6 % i 2023

KOntakt

Loading...